I takt med at der bliver produceret mere indhold end nogensinde før, både videoer på hjemmesider og på sociale medier, så er virksomheder i konstant kamp med at fange og holde på folks opmærksomhed. Folk er gået fra at læse indhold til at skimme det. Platformene er mætte, når det kommer til indhold. Der er simpelthen for meget indhold ude i verden, og derfor er det vigtigt at udarbejde en strategi til, hvordan din video skal skille sig ud fra mængden. 

En storyline er en model til, hvordan du har tænkt dig at opbygge, fortælle og inddele din video med henblik på at fange og holde på seerens opmærksomhed. 

Der er også stor forskel på storylines, hvilket er vigtigt at huske på. Det er ikke helt det samme at lave en storyline til en dokumentar som det er til en video på sociale medier. Folk opfører sig anderledes på sociale medier til forskel for, når de ser en dokumentar. At få nogens fulde opmærksomhed er meget sværere på de sociale medier end det er, når de bevidst selv har valgt at tænde for en dokumentar. 

Af den grund varierer storylines rigtig meget alt efter, hvor det skal vises henne (distribution), hvad videoens formål er, hvor mange mennesker optræder og hvordan man skal vække seerens nysgerrighed.  

mand som sidder i et video interviewsetup i kolding video studie

Hvordan skal en storyline laves?

Det er svært at sige, hvordan en storyline skal laves, da der er en masse faktorer, som afgører udfaldet for en god storyline. 

Men i stedet for at skrive, hvad en god storyline er, så vil vi faktisk vise dig det med et eksempel i håb om, at du bedre vil kunne forstå processen bag en god storyline. 

Vi fik til opgave, hos koldingvideostudie, at lave en video om en parkour-udøver, som var ude for en alvorlig knæskade, og det skal vises frem, hvor han fortæller om skaden. Dernæst skal der være en overgang til, hvor han fortæller om, hvordan han genoptrænede sit knæ og vendte tilbage til parkour. 

Hele formålet med videoen var, at videoen i starten skal skabe en sørgelig stemning, og seeren skal have medlidenhed med personen i videoen. Derefter har vi midterdelen af videoen, hvor han fortæller om, hvor hårdt det var både mentalt og fysisk at klare sig igennem den periode. Til slut i videoen laves der en overgang til en mere inspirerende scene, hvor han hopper ud over en bygning, og man så ser, at han er i gang igen med at dyrke parkour. Slutningen af videoen skal give seeren motivation, inspiration og et smil på læben. Det er en kobling af alt i en, da vi både ser ham dyrke parkour igen efter en skade, mens han i “outro” delen spørger efter en øl. 

Her er videoen: 

https://app.frame.io/reviews/e9e7a2f2-0d78-4676-9d54-d1a1c301ab8c/524434fe-495b-4385-8aa1-bfa8600dbb3d 

Som du måske selv kan se ud fra videoen, bruger vi en sørgelig historie til at fange seerens opmærksomhed og slutter af med en inspirerende note til slut. 

Dette var vores storyline:

Konflikt
    ⬇
Intro (hvem han er)
    ⬇
Udfordring (knæskade som tog hårdt på ham)
    ⬇
Overvinder udfordringen (hopper rundt og dyrker parkour igen)
    ⬇
Outro (“øl” joken)

Som du kan se, så skal din storyline tilpasses alt efter, hvad er det for en fortælling, vi ønsker at få ud i verden, og hvem der optræder i videoen. 

Hvordan forbereder du dig inden din storyline laves?

Inden du går i gang med at lave en storyline, er det vigtigt at tænke på følgende:

     

      • Plot: Hvad ønsker at du fortælle med videoen? Hvordan har du struktureret din video (du kan ovenfor se strukturen for vores video)?

      • Hvem optræder i videoen: Hvor mange mennesker er med i videoen? Hvordan skal du inddele videoen ift. karaktererne? Betyder nogle af karaktererne mere end andre?

      • Sted: Hvordan vil bruge lokationer til at forme din video? Passer lokationen til videoens formål?

      • Distribution: Hvor skal videoen deles henne? Er det en reklame på Facebook eller det en video på Youtube?

    Når du har besvaret spørgsmålene ovenfor, har du en god storyline, du kan arbejde ud fra. Det er vigtigt at tænke over, hvordan du kan skabe kontakt til seeren og hvordan du opnår formålet med videoen. 

    Hvorfor er en storyline vigtig? 

    Video er naturligvis ikke bare TikTok og Snapchat. I stedet handler det om at fortælle en historie. En historie som kan bevæge modtageren på mange mulige måder. Pointen med fornævnte er, at din historie bare bliver bedre fortalt, hvis du har en plan. Naturligvis. Derfor er vores allerstørste opfordring til dig, at du altid laver en storyline uanset kompleksitet og størrelse af din video. Du kan sagtens holde det relativt simpelt, og stadig få de gode effekter fra en storyline. 

    Du kan naturligvis altid tage fat i os for et uforpligtende råd eller hvis du har interesse i at vise dine projekter frem under vores community side eller for den sags skyld booke vores faciliteter.